Påskeliljen har ikke altid været værdsat efter fortjeneste. Da Grundtvig i 1817 skrev sin hyldest til blomsten, i hvad der senere er blevet en kendt og elsket
påskesalme, blev den nærmest betragtet som en slags ukrudt, en primitiv ”bondeblomst.”:
Sig mig, blomst! Hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave,
Uden duft og pragt og skær!
Hvem
er du, velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
Dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
Sang om dig i Danmarks skove?
Knap 20 år senere optræder påskeliljen
igen i en dansk nationaldigters værk. Det er H. C. Andersens eventyr ”Den lille Idas blomster” fra 1835 hvor ”De to allersmukkeste Roser sætter sig på Thronen, og saa ere de Konge og Dronning”, mens ”der laae
en lang guul Påskelilje i Sophaen og strakte sig, det var en Hofdame!”
Fra bondeblomst til hofdame i én generation – det kan man kalde socialmobilitet.
Ligesom påsken symboliserer håb for menneskeheden,
forkynder den gule blomst med sin glade trompet, at nu er foråret kommet – og med det havens opstart til en ny blomstringssæson.
Liljer tid – lilje duft.
Nyeste kommentarer
16.07 | 03:12
Oskar Grove Dear brother in christ I am pleased to inform that ours is a regi...
09.07 | 11:06
Jeg er Ove Kingod og stammer fra biskop Ths. Kingos storesøst...
20.11 | 07:41
Hej Oscar. Må jeg bruge billedet David spiller for Saul fra www.denglad...
19.11 | 13:51
Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.