Læren

“Den lære, hvormed kirken står eller falder….”
LUTHER.

Læren om retfærdiggørelse ved tro er reformationens centrale lære og er så betydningsfuld, at man kan tale om en genrejsning af kirken i og med reformationen.
Læren om retfærdiggørelse (frelse) ved tro bestemmer kristendommens hele karakter og sætter nåden alene og troen alene i centrum.
Læren om retfærdiggørelse ved tro stiller Guds retfærdighed til skue, både når han dømmer og straffer synden og når han tilgiver syndere. Den understreger, at forsoningen er sket ved Kristi død, og viser, at tro i evangelisk betydning er at stole på dette forsoningsværk.
Retfærdiggørelse ved tro udgør selve grundlaget for kristen etik gennem udelukkelse af egen fortjeneste og viser, at al helliggørelse (frelse) kun kan flyde frem af det Kristus samfund, som retfærdiggørelsen (frelse) opretter.

Retfærdiggørelse = frelse dvs. Tilgivelse fra synd på grund af Jesu forsoningsværk på Golgata (korset) Jesu fuldbragte værk.
Helliggørelse = frelse dvs. Jeg bliver taget hånd om i min videre vandring med Gud. Forsoningsværket hjælper mig at kommer videre og vokse i troen. Hjælper mig at blive mere lig min Frelser Jesus Kristus. Jesu forsoningsværk er hemmeligheden bag sejr over synd og svaghed. Det er på grund af Jesus og hans fuldbragte værk at jeg overhovedet kan komme videre.

Der er ingen overdrivelse i Luthers ord. Det er for mig at se en åbenbaring; når han siger: “Hvis denne lære bevares ren, bevares den kristne kirke ren; men hvis ikke, er det umuligt at modstå nogen vildfarelse.”