Simul iustus et peccator!

Simul iustus et peccator!

Overskriften er latin og betyder på samme gang både synder og retfærdig. Det er hele livet et stående spændingsfelt, som vi altid vil stå i som kirke og enkelt person. Det er som et samlebegreb for menneskets eksistens ind for Gud her i verden. Det er et spændingsfelt mellem hellighed, som er troens skjulte liv, og den ydre hellighed som hører helliggørelsen til. Jeg bliver aldrig fuldkommen; men jeg jager efter det. Fllipperbrevet kapitel 3 vers 12: ”Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus.”

De latinske ord er fra Martin Luthers lære: Det kristne menneske er aldrig her på jorden uden synd. Han bliver det heller ikke efterhånden eller sådan lidt efter lidt. – Det kristne menneske er en synder, og værd at forkaste fra Guds ansigt; men på grund af Jesus Kristus fuldkommen retfærdiggjort. – Helliggørelsen er en proces mod det fuldkomne. Kolossenserbrevet kapitel 1 vers 28: ”Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.”

Hvad enten det gælder det ene eller andet aspekt, har vi i kirken med Guds folk at gøre. Et folk som er et anderledes folk, som er i verden; men ikke af den. Johannes Evangeliet kapitel 15 vers 19: ”Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.”