Salme af Martin Luther.

Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare,

han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare,

den gamle fjende led er nu for alvor vred,

stor magt og argelist

han samler mod os vist, ej jorden har hans lige.

Vor egen magt den er kun svag, let kan os fjenden fælde,

men én antager sig vor sag omgjordet med Guds vælde:

det er den Herre Krist, og sejr får han vist,

der er ej anden Gud,

han drager med os ud

han marken skal beholde.

Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville

vi frygter dog ej fare stor, de deres trusler spilde.

Lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot,

han har dog få't sin dom, 

da Krist til jorden kom,

et ord  ham nu kan fælde.

De ord de vel skal lade stå, og dertil utak have,

Thi Herren selv vil med os gå, alt med sin Ånd og gave,

Og tage de vort liv, gods ære, barn og viv,

lad fare i Guds navn,

dem bringer det ej gavn,

Guds rige vi beholde.