En ny borgerdyd.

En ny borgerdyd.

N.F.S. Grundtvig (1783-1872)

Digter, teolog og en af de betydeligste personer i dansk åndsliv. Fremsatte sit program om ”skolen for livet”, dvs. en fri og levende folkeoplysning, der ikke bygger på bøger og lærerautoritet, men samtale mellem lærer og elev.

Hvordan gør vi en skole bedre?

Grundtvig fik ideen og vi kan følge det op.

Folkeskolen er baseret på den tankegang, at den skal gøre alle børn til oplyste, myndige individer, der kan fungere som borgere i et demokrati. Skolen skal være for alle. Den må ikke ekskludere nogen f.eks. drenge fra ikke boglige hjem. Skolen skal sikre at alle får lige muligheder for at klare sig i det videre uddannelsesforløb.

Folkeskolen af i dag har ændret sig fra at uddanne og opdrage til demokratiske medborgere, til at skabe nyttige medborgere. Borgerdyden har ændret sig til ikke nødvendigvis at være demokratisk; men i hvert fald at være arbejdsduelig, så man kan bidrage til det nationale arbejdsfællesskab og til økonomien. Den nye dagsorden, inklusion handler om at vi skal have alle med, ikke af demokratiske hensyn; men fordi alle skal bidrage til den konkurrencestatslige dagsorden.

http://www.youtube.com/watch?v=ja1PIIqS2_c

Oplysning

mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.

Er Lyset for de Lærde blot
Til ret og galt at stave?
Nei, Himlen under Flere godt,
Og Lys er Himlens Gave,
Og Solen staaer med Bonden op,
Slet ikke med de Lærde,
Oplyser bedst fra Taa til Top,
Hvem der er mest paafærde.

Er Lyset i Planeter kun,
Som ei kan see og mæle?
Er ikke Ordet i vor Mund
Et Lys for alle Sjæle!
Det giver os for Aander Syn,
Som Solens skin for Kroppe,
Det slaaer i Sjælen ned som Lyn
Fra Skyerne histoppe.

Er Lys på visse Vilkaar blot
Saa halvveis at ophøie?
Giør det ei allevegne Godt!
Er Lys ei Livets Øie!
Skal for Misbrugens Skyld maaske
Paa Aandens Himmelbue
Vi heller Mulm og Mørke see
End Solens blanke Lue!

Nei, aldrig spørges det fra Nord,
Vi Lyset vil fordunkle!
Som Nordlys i fribaarne Ord
Det saaes på Himlen funkle,
Og sees det skal ved Nordens Pol,
Ei blot i Kroppens Rige:
Midsommerens den bolde Sol
Vil ei for Midnat vige! 
Oplysning være skal vor Lyst,
Er det saa kun om Sivet,
Men først og sidst med Folkerøst

Oplysningen om Livet;
Den springer ud af Folkedaad
Og vokser, som den vugges,
Den straale i vort Folkeraad,
Til Aftenstjernen slukkes!

N. F. S. Grundtvig

De centrale begreber i denne forbindelse var "skolen for livet" og "det levende ord", der kendetegnede Grundtvigs højskoletanker og opgøret med den autoritære envejskommunikation til fordel for samtalen. Blev befolkningen gjort bevidst om sig selv, det vil sige gjort opmærksom på det fællesskab, som det både historisk, nationalt og folkeligt var en del af, var det også muligt at oplyse befolkningen, lade den indgå i det demokratiske arbejde og genrejse nationens sammenhængskraft efter udenrigs- og indenrigspolitiske kriser i 1800-tallets begyndelse. Grundtvigs pædagogiske tanker fik afgørende betydning for etableringen af højskoler og blev rygraden i højskolernes hverdag. En bred vifte af fag blev inddraget i undervisningen for at stimulere både den intellektuelle og den legemlige del af mennesket. Fra oprettelsen af den første højskole i Rødding i 1844 var gymnastik, højskolesange, foredrag og fællesskab blandt de centrale omdrejningspunkter i højskolelivet. Den selvejende frie bondestand var ifølge Grundtvig grundstammen i befolkningen og særligt bondestandens unge blev indskrevet som højskoleelever. Grundtvigianismens ideer fik afgørende betydning for bønderne i 1800-tallet, særligt for de selvejende bønders samling (Venstre) og som ideologisk skjold mod land almuen, de bønder der ikke var selvejende, og by arbejderne, da disse grupper politisk begyndte at røre på sig i 1800-tallet.