Salmetunge

Giv mig Gud en salmetunge

En Salme af Grundtvig

Salmetunge

Grundtvig skrev en salme. Det er som at læse en Salme i Bibelen. Grundtvig har sikkert hentet megen inspiration fra Bibelen. Når vi læser Salme 92 og så bagefter synger Grundtvigs salme er det en god sammensætning.

Salme 92
Lovsang i Guds hus

Det er godt at bringe sin tak til Herren - at lovsynge dig, som er Gud over alle guder; 3at udråbe din trofaste kærlighed hver morgen og din kærlige trofasthed hver aften; 4at prise dig med musik fra strengeinstrumenter. 5Åh Herre, du har gjort så meget for mig! Jeg kan ikke andet end at glæde mig og bryde ud i jubelsang! 6Herre, hvilke undere, du gør! Hvor dybe er dine tanker! 7Det er noget, tankeløse mennesker ikke forstår - en sandhed, som tåber ikke begriber: 8At skønt den gudløse spirer som græsset, venter der ham evig fortabelse. 9Men Herren lever evigt, ophøjet i Himlen, 10mens hans gudløse fjender spredes og går til grunde. 11Du har gjort mig stærk som vildoksen - hvor forfriskende det er at leve under din velsignelse! 12Jeg har hørt mine fjenders dom og overværet deres endeligt. 13Men de retfærdige skal trives som palmer og vokse sig store som Libanons cedre; 14for de er plantet i Herrens hus - dér trives de under hans pleje, 15så de altid bærer frugt. Selv i alderdommen skal de bevare deres friskhed og livskraft. 16Dette er deres vidnesbyrd om Herrens trofaste omsorg - at han er retfærdig i sit væsens grund.

Giv mig Gud en salmetunge, så for dig jeg ret kan sjunge
Højt og lydelig,
Så jeg føle kan med glæde, sødt det er om dig at kvæde
Uden skrømt og svig!

Himlene din glans forkynde, lad hver morgen mig begynde
Dagen med din pris!
Og når aftenklokken ringer, lad min sang på lærkevinger
Stige ligervis!

Aldrig noksom dig kan love mand på mark og fugl i skove
For din miskundhed,
Lige god i ny og næde gør du, os til gavn og glæde,
Mer end engle ved!

Hvert dit værk er stort vidunder, i din visdom ingen bunder,
Som af den har øst.
Kun en dåre tør det nægte, at hos dig er alting ægte,
Alting mageløst!

Græsset lig er hver en synder, ender, før han ret begynder,
Visner i sin vår,
Himle selv forgå af ælde, men i grundfast guddomsvælde
Evig du består.

Dine fjender gå til grunde, ja, som avner skal de onde
Hvirvles, vejres hen,
Mens i alderdommens dage herlig kræfterne tiltage
Hos din gode ven.

Se, fra dine drivehuse i det fri, hvor storme suse,
Poder plantes ud!
Og når de som sne er hvide, finest frugt om vintertide
Bære de for Gud.