Fjederhammen

Det er så yndigt at følges ad

Der er en salme fra den danske salmebog af N.F.S. Grundtvig der hedder: Det er så yndigt at følges ad. Jeg skriver her bare første vers af salmen for sammenhængets skyld.

Det er så yndigt at følges ad
For to, som gerne vil sammen være,
Da er med glæden man dobbelt glad,
Og halvt om sorgen så tung at bære.
JA, det er gammen at rejse sammen,
Når fjerderhammen er kærlighed.

Hvad er det for et ord? Fjerderhammen.

Der står ingenting om det i diverse ordbøger. Ifølge nudansk ord er ”ham” det yderste lag hud hos padder eller krybdyr. I billedtale siger man om et menneske at det skifter ham, når vedkommende ændrer sin optræden. Fjederhammen er fuglenes fjerdragt. Og ifølge gammel overtro kunne et menneske flyve ved at iføre sig en ”fjederham.”

Her har du Grundtvigs ord digtet ind i en bryllupssang. Den var i øvrigt ikke bestemt som bryllupssang; men er skrevet som en sølvbryllupssang i forbindelse med pastor P.A. Fengers og hustrus sølvbryllup den 3. juni 1855.

Det Grundtvig siger i salmen er at det er lykken for to mennesker at rejse sammen gennem livet, når det bliver båret på kærlighedens vinger.

Grundtvig var en fantastisk digter. Han kunne beskrive kærligheden som ingen anden.

Her er en anden salme af Grundtvig.
Jeg véd en blomst så farv og fin, dens duft gør hjerter glade, dens saft er som den klare vin, så liflig fin, som rosens er dens blade.

Lysets by er grundlagt på kærlighed.
De to da vorder ét på ny – ved kærligheds vidunder, som kun forklares over sky, hvor lysets by – på kærlighed sig grunder.

Jeg ved en blomst så farv og fin