Jean Calvin

Jean Calvin

Jean Calvin – Johan Calvin.

Nu tror jeg vi kan begynde at skrive lidt om Jean Calvin som også hedder Johan Calvin. Han blev født 1509 og døde 1564. Han blev ikke så gammel en mand; men han stod på til det sidste. Han arbejdede så meget, at han 50 år gammel var helt udslidt. Han prædikede lige til han ikke længere kunne stå på benene, og senere dikterede han breve og skrifter fra sin seng.

Hans fødested var lidt nordøst for Paris i Frankrig. Han lignede ikke andre børn. Han var aldrig med til at lege. Han sad bare og læste og tænkte i hele sin barndom. Familien havde bestemt at han skulle tjene den katolske kirke. Han begyndte at studere jura og humanistiske og teologiske studier. Som 19 åring tog han sin første akademiske eksamen.

Han læste for øvrigt alt han kom over. Han læste om natten og repeterede om morgenen. Sådan opøvede han sin stærke hukommelse. Han studerede jo bl.a. teologi og i 1532 udgav han sin første bog. Det var en udlægning af et hedensk filosofisk skrift.

En dag mødte Calvin sin fætter som sagde til ham: ”Der findes kun to religioner i verden. Den ene omfatter de religioner som mennesker har fundet på. Den anden er den religion som åbenbares i Bibelen, og lærer mennesket at søge frelse kun i Guds nåde.”

I 1535 brød Calvin med katolicismen. Han havde oplevet en pludselig omvendelse. Dette betød landflygtighed fra det katolske Frankrig.

Det som fætteren havde sagt satte sine spor. I begyndelsen ville han ikke høre tale om det han sagde. Han nægtede at tro på denne frelseslære. Han ville være tro mod katolicismen; men til sidst måtte han give efter, da den pludselige omvendelse var et faktum.

Det der havde været med til at vise vejen var en oplevelse han havde. En dag han kom til byens torv, så han nogle kættere blive brændt på bålet. En kætter var én hvis tro afveg fra kirkens dogmer og lære. Det kun meget vel være en levende og ægte god kristen broder eller søster, man der henrettede, fordi det ikke opfyldte kirkens dogmer eller læresætninger. Det Calvin lagde mærke til hos disse kættere, og det overraskede ham, var den fred de havde mens flammerne brændte under dem. Deres fred stod i skarp modsætning til hans egen uro. Han vidste at kætterne byggede deres tro på Bibelen. Guds Ånd virkede stærkt på Calvin og han kom i syndenød. Han blev nødt til at give efter og kapitulere mod sin egen forestilling og mening. Han fortæller om sin omvendelse: Gud fik standset mig og vendt mig i den rigtige retning. Selvom jeg til at begynde med var stædig og holdt fast ved pavedømmets overtro, sådan at det var vanskeligt at trække mig op fra denne tilstand, gjorde Gud mit hjerte blød og modtagelig for undervisning. Dette hjerte som var yderst forhærdet og upåvirket af sådant.”

Det er næsten som at læse i Bibelen. Da Paulus blev omvendt fra at være en der forfulgte de kristne ud fra en overbevisning fra jødedommen, og til selv at blive omvendt og blive en kristen. I Bibelen læses der om mange der kom til tro på Jesus. Reformationen åbnede igen for denne mulighed.

Efter sin omvendelse begyndte han straks at forkynde evangeliet om Jesus. Han viste menneskene vejen til frelsen i Jesus. Al forkyndelse blev bygget på Guds Ord. Calvin drog fra by til by og forkyndte evangeliet og mange blev frelst (omvendt). Reformationen var ikke anerkendt i Frankrig og Calvin mødte hård modstand. Nøjagtig som Luther mødte hård modstand i Tyskland for sin forkyndelse. De der forkyndte på Bibelens tid havde også stor modstand. De fleste af dem led martyrdøden. Mange før Luther og Calvin fik betale en høj pris for deres tro; nemlig betale med deres liv. Sådan har det været op igennem historien; også sådant finder sted i vore dage.

Calvin flygtede til Basel i Schweiz. Herfra sad han og udførte sit dogmatiske hovedarbejde. Hans hovedtema var det samme som Luther. Retfærdiggørelsen ved troen på Jesus. Han udgav en bog i 1536 som placerede ham i første række blandt datidens kristne ledere. Den hed ”Institutio Religionis Christianae.” På dansk: Instruktion i den kristne tro. Han præsenterede den bibelske sandhed. Før han døde i 1564 var dette værk blevet udvidet til fire bind og det blev et af de store værk inden for reformationen.

I 1536 kom Calvin til Geneve. Der mødte han en ildsjæl En reformator ved navn William Farel. Han overtalte Calvin til at blive leder for reformationen i Geneve. Nogle år senere begyndte Calvin at organisere byen til en ”Guds stat” Calvin var leder i menigheden og i byen. Herfra øvede han en stærk indflydelse på reformationen i hele Europa. Her ophører ligheden med Luther kan man vist godt sige.

Han organiserede og styrede det alt sammen med en meget streng disciplin. Moralen var lav og Calvin praktiserede streng menigheds tugt. Grundtanken var at Guds Ord skulle være indbyggernes lov. Flere gange gik det over gevind. Et sådant system kunne selvfølgelig ikke fungere i længden. Calvin mødte hårdere og hårdere modstand. Flere gange var hans liv i fare på grund af trusler. Sammenlignings grundlaget for en reformator var den katolske kirkes diktatur. Det var vel også grunden til denne fremgangsmåde. I dag er det afprøvet og erfaringen siger at det er umuligt at påtvinge folk det at tro. Bibelen appellerer altid til menneskets frie vilje.

I 1538 blev der så megen ballade i byen at det blev til en åben strid mellem Calvin og byrådet. Fra prædikestolen stemplede han byrådet som et ”djævleråd.” Han blev bortvist fra byen.

I 1540 blev Calvin gift med en enke som havde flere børn. Han blev nu præst i en lille evangelisk menighed i Strassburg.

Nu blev der pludselig for alvor mange problemer i Geneve. Nabobyen Bern truede med krig. Det endte til sidst med uorden i hele byen. Der var ingen der kunne styre hverken stat eller kirke. Folk begyndte igen at tænke på Calvin, som de havde jaget ud af byen tre år tidligere. I byrådet bestemte man sig for igen at sende bud efter Calvin. De måtte tigge og plage Calvin om at vende tilbage. Han var en stædig mand og svær at komme nogen vegne med når det tog ham; men det endte med at Calvin kom tilbage.

Ganske få uger efter at Calvin var vendt tilbage blev hans kirkelige ordninger kundgjort. Med jernhånd blev kirketugten gennemført. Drukkenskab og misbrug af Guds navn, dans, forsømmelse af gudstjenesten og verdslig livsstil blev straffet. Geneve blev berømt over hele verden. Fra alle lande indvandrede protestanterne til byen, dels for at finde et fristed for sine forfølgere; men også for at sidde under Calvins lærestol. De der var kristne havde ikke problemer med at opfylde Calvins forordninger. De havde mistet lysten til verdslighed og drukkenskab. De misbrugte bestemt heller ikke Guds navn. De kunne aldrig drømme om at bande eller lyve. Verdslig dans og forsømmelse af gudstjenesten var dem også fjern. Det var trygge rammer for den oprigtige protestant.

Der gik dog nogen tid og mange blev vrede på ham på grund af hans hårde styre. Nogen var begyndt at blive uenige med ham. Hvor var kærligheden og det Bibelen kalder nåde og barmhjertighed.

Han forkyndte et klart budskab om retfærdiggørelsen ved troen på Jesus. Så langt så godt; men han lærte samtidigt at nogen var forudbestemt til evigt liv, andre var forudbestemt til evig fortabelse. Derom var ikke alle enige med ham. Calvin havde arbejdet så hårdt i alle årene at han som 50 årig var helt udslidt og færdig. Alligevel fortsatte han med at prædike til han ikke længere kunne stå på prædikestolen. Det må man beundre. Denne udholdenhed og gå på mod kender ikke sin lige. Senere måtte han ligge i sengen; men også der dikterede han breve og lavede skrifter.

 Johan Calvin døde 27. maj 1564.

Han bad om at blive begravet i en grav uden gravsten. Han ville ikke at noget monument af ham skulle tiltrække menneskers opmærksomhed væk fra Gud. Gud alene skal have al ære. Det var hans motto.