Født 1370
Død 1415
Fødested: Husinec i Bøhmen.
Tjekkiet.
Hans far var vognmager; men døde tidligt. Moderen måtte sørge for ham og hun fik ham ind på universitetet i Prag.
Han studerede teologi og blev i en
alder af 26 år professor ved byens universitet. I 1409-1410 var han rektor. Sideløbende med lærergerningen prædikede han i Betlehemskapellet.
Betlehemskapellet.
Der
fremstod flere prædikanter i slutningen af 1300 tallet i Prag og i 1391 fik de eget hus hvor folk kunne høre Guds Ord forkyndt på sit eget sprog. Huset hed Betlehemskapellet. Jan Hus blev prædikant der i 1402. Navnet fremkom fordi
det skulle være huset hvor folk kunne få åndeligt brød. (Betlehem betyder jo som sagt brød huset).
I 1950 blev huset genrejst sådan som det oprindeligt så ud og er i dag museum.
Gennem årene i hans virke blev der flere gange forsøgt kætter proces mod Johan Hus; men det lykkedes først i 1415 at få ham dømt til døden. Han blev brændt på bål
som kætter d. 6. juli 1415.
Johan Hus anses for at være den første Bøhmiske reformator.
Johan Hus bliver kaldt Tjekkernes apostel. Han var både universitetslektor
og prædikant. Han var en reformator for sit land. Paven kunne ikke lide Johan Hus og hans forkyndelse af Guds Ord; derfor blev han brændt på bålet.
Han studerede til præst fordi det var forældrenes
ønske. Han var katolik.
Pavens misbrug af kristendommen vakte på denne tid stor forfærdelse. Pave på den tid var Johannes d. 3 og han udskrev et aflad for at få penge til krig. Denne aflad
blev tilbudt på gader og torv i Prag. Dette gav anledning til megen uro og optøjer. Folk begyndte at brænde afladsbreve offentligt. Johan Hus gav folket Guds Ord og afslørede synden hos det katolske præsteskab.
Der havde i det 14 århundrede siddet 7 franske paver i træk. Disse paver havde efterladt sig store mindesmærker. Pavepaladset i Avignon, ligner et fyrsteslot.
Paverne levede det vilde og verdslige
liv. En mand der hed John Wycliff som vi kan tage frem ved en anden lejlighed kritiserede pavedømmet.
Kritikken var afladshandelen. Han mente at paverne havde mistet al deres troværdighed og autoritet, sådan
som de opførte sig. Han beskyldte den nuværende pave for at være Antikrist. En Guds tjener kunne det bestemt ikke være tale om. Han mente også at Bibelen skulle udgives på nationalsprogene. En reformator var denne John
Wycliff, ligesåvel som Johan Hus og senere Martin Luther.
Johan Hus præsenterede John Wycliffs tanker.
Johan Hus krævede sammen med folket nadver ”under begge skikkelser”
dvs. nadver med både brød og vin. Dette resulterede i at Johan Hus blev bandlyst af både Ærkebiskoppen og Paven.
Bøhmen blev med Johan Hus’s angreb på pavedømmet centrum
for oprør mod kirken.
Der skulle nu afholdes kirkemøde om sagen. Kong Sigismund af Ungarn og Tyskland, snart efter romersk kejser indkaldte til møde 1414.
Mødet
skulle foregå i Konstanz i det sydlige Tyskland. Johan Hus blev inviteret med til mødet. Der kom folk fra hele Europa til mødet. Der var 70000 mennesker samlet. Johan Hus indlogerede sig hos en venlig kone i Sct. Paulsgade. En måned
senere, blev Johan Hus arresteret og smidt i en celle. Man var bange for at hans ideer skulle sprede sig fra Bøhmen til resten af Europa. Han blev dømt som kætter og blev derfor brændt på bål. Reformation brød ikke
igennem som da tiden kom til Martin Luther.
Hvad skete der i tiden efter Johan Hus?
De prædikener han havde holdt for menigheden blev altid fremført med et voldsomt sprog
mod præsternes laster og kirkens forfald. Det var hovedårsagen til kirkemødet i Konstanz (1414) Det blev jo også på trods af kejserens fri lejde til at Johan Hus blev brændt på kætterbålet d. 6. juli 1415.
Både Hus og Wycliff før ham havde angrebet Den Katolske Kirkes nadverlære og ligeledes mente de at gudstjenesten skulle fremføres på folkets sprog.
Der opstod
røre i den hussitiske bevægelse efter Johan Hus’ død. De vandt store sejre i Bøhmen. Landet fik undtagelsesstilling og folket fik lov til at nyde nadver i ”begge skikkelser” dvs. både brødet og vinen,
og der blev også prædiket på modersmålet. Kætterdommen over Hus gav nationaloprejsning til det tjekkiske folk. Alle hussiterne blev i 1414 erklæret for kættere; men de havde alligevel nogle krav som man blev nødt
til at forholde sig til. (En kætter = vranglære i katolsk fortolkning fordi de havde andre opfattelser end den traditionelle katolske overlevering).
Hussiterne var en meget sammensat bevægelse; men der
blev splid og det svækkede dem. Der blev en gruppe moderate med navnet ”Calixtinere” som bestod af adelige og teologer. En anden radikal fløj kaldtes ”Taboritterne” det var håndværkere og bønder. De krævede
en social religiøs revolution og en stat og kirke uafhængig menighedsorganisation. De to grupper kæmpede dog sammen. Hussitterkrigene spredte rædsel over hele Tyskland. Johan Hus’ socialreligiøse ideer udbredtes blandt
byernes brede lag.
I 1431 måtte Baselkoncilet indbyde kætterne til forhandling. Den Bøhmiske Kirke fik friheden som indebar lægmandkalk, fri hussistisk prædiken og opfyldt det væsentligste
af deres 4 punkter: 1. Evangeliets frie forkyndelse. 2. Nadver ”under begge skikkelser” (med både brød og vin) 3. Gejstlighedens opgivelse af verdslig magt og virkeliggørelse af fattiglov. 4. Streng kirketugt efter Guds lov.
Her skiltes de to gruppers veje sig: Calixtinerne der repræsenterede de adelige og det højere borgerskab søgte tilnærmelser til det katolske parti. De blev til en uafhængig katolsk nationalkirke;
men kampen var hård for at beholde deres rettigheder. Taboritterne som bestod af det lavere sociale lag ville ophæve ejendomsretten, og det blev begrundet i kirkens liv i de første år. Nøjagtigt som det læses i Apostlenes
Gerninger om at de havde alt fælles. En borgerkrig gjorde det vanskeligt for Taboritterne. De måtte søge i skjul indtil de dannede grundstammen i de bøhmiske brødre, disse opstod i slutningen af 1430erne. De bøhmiske
brødre forkastede alt krigsvæsen og ville være uafhængig af staten, og de ville have mindst mulig berøring med verden. De levede efter den første kirkes sociale kærligheds ideal og under streng kirketugt. I 1462
blev den bøhmiske kirkes frihed annulleret af pavestolen.
Efter revolutionen i 1918 sluttede resterne af hussitterne og de bøhmiske brødre sig sammen i ”De tjekkiske brødres evangeliske
kirke.” I 1920 dannede reformvenlige katolikker ”Den tjekkoslovakiske kirke” der bygger på hussitiske traditioner og er uafhængig af Rom.
Lyse i band.
Johan
Hus bliver lyst i band, noget Martin Luther ca. hundrede år senere også bliver. Pavekirken mente at have beføjelser til at lyse i band. Selve bandlysningen af Johan Hus lyder som følger: ”Ingen måtte give kætteren
husly, end ikke et måltid mad, end ikke tale med ham. Hvis han ikke inden tyve dage tilbagekaldte hvad han havde skrevet, skal bandet følge ham overalt og forkyndes hver søndag og helligdag. Ligeledes skal 3 sten kastes mod hans hus.
Johan Hus tager til kirkemødet med et løfte om frit lejde fra selveste kongen. Kong Sigismund, en støtte af Hus. Paven mener dog ikke han er bundet af kongens løfte til Johan Hus, idet kongen er en
verdslig myndighed og paven er en åndelig myndighed. Kongens raseri over at blive forbigået aftager, da han indser hvilken fortjeneste han kan have af koncilet (kirkemødet). Rigeligt med kvinder og vin hjælper ham også af med
en eventuel dårlig samvittighed.
Kætteri var almindelig anklage i middelalderen. Titlen kætter blev påhæftet en person som man mente prædikede en falsk lære, altså et syn på
kristendommen som var imod eller anderledes end den etablerede pavekirkes. Et eksempel der kunne udløse en dom for kætteri; hvis man anfægtede pavens autoritet og dermed anfægtede, at paven havde en særstilling overfor Gud i
forhold til andre mennesker. Kætteri blev ofte straffet med bålet. Inden en person blev brændt fjernede man værdighedstegnene fra hans præstedragt og gav ham en hvid bispehuelignende hat på hovedet, der var prydet med 2
sorte djævle.
Katolikkerne gjorde det samme ved Johan Hus, som Jesus blev korsfæstet, blev han en Jesu discipel brændt på bålet. Hvor meget evangelium var der i den katolske kirke.
Afladshandelen var et kæmpe bedrag. Det var Martin Luther også en hård modstander af. Afladshandel = ”den som giver penge, får syndernes forladelse.” Det er et kæmpe bedrag som kun prædikes af falske
præster.
Kan du se Guds retfærdighed i en sådan lære? Det kan ikke være rigtigt at den ene giver penge og ved ufrugtbar anger over sin synd, kommer i himlen; mens en anden, som intet betaler,
skal lide stor pine for sine synder. Jan Hus gik skarpt imod denne tanke om aflad. Man kan ikke betale sig til frelsen. Frelse er en Guds gave som gives os af nåde, ved at tro på Kristus. Aflad strider imod bibelsk lære. Paulus sagde noget
helt andet i Eferserbrevet læser vi kapitel 2 ”af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.” Johan Hus blev martyr på grund af den forkyndelse.
Johan Hus prædikede
på sit modersmål ”tjekkisk” (Hans tanker var præket af den engelske teolog John Wycliff.)
John Wycliff: Født 1320. Død 1384.
Han havde fem kritikpunkter:
1. Folket burde adlyde kongen og ikke paven.
2. Munkene og gejstligheden sætter stor pris på god mad og slette kvinder.
3. Privatskriftemål
er opfundet af præstestanden for at trælbinde folket.
4. Kristus er til stede i nadveren; men brød og vin forvandles ikke.
5. Kirken har ikke ret til privatejendomsret,
idet kirken også er syndig.
Betlehemskapellet.
Er som ordet siger ikke en kirke; men et kapel, hvilket betyder, at det ikke tillades, at der deles nadver ud. Jan Hus var prædikant
ved kapellet fra 1402-1414. Han digtede salmer og prædikede på tjekkisk. Dette skaffede kapellet og Hus en del tilhængere. I 1412 blev kapellet bandlyst og erklæret for kætter rede. Myndighederne turde ikke gribe ind af frygt
for den folkelige reaktion.
Der er to indgange til kapellet, en til benyttelse af sommeren og en til om vinteren. Den store kirkesal kunne rumme 3000 mennesker. Prædikestolen sidder hvor man normalt ville finde et
alter. Hovedformålet med kapellet var prædiken.
Der er malerier i kapellet. Den ene skildrer Johan Hus som prædikant. Det andet skildrer hans kamp mod afladen og dens pengepugeri. Det tredje skildrer Johan
Hus på bålet med Helvedes flammer slikkende op af hans krop. Det sidste billede skildrer den hussitiske hærfører Zizka med klap for øjet og hussitbanneret i hånden.
Jan Zizka Böhmen,
ca. 1370-1424
Lederen af den tjekkiske folkerejsning mod tyskerne. Han havde været énøjet siden sin ungdom, og i 1421 gjorde en pil ham blind også på det andet øje. Han fortsatte
dog kampen til sin død 1424.
Hvad sagde Johan Hus? Rom bryder sig ikke om fårene, kun om ulden.
Han fik forbud mod at prædike i Prag. Han fik ordre om at forlade byen.
Han flygtede ud på landet og der forkyndte han for store folkemasser i to år.
Da Johan Hus blev brændt på bålet bad hans venner. Præsterne tændte bålet under salmesang og smed
kætterske skrifter i ilden. Asken af Johan Hus og hans klæder blev kastet i Rhinen. Tænk på det næste gang du passerer Rhinen. Johan Hus blev årsag til flere store vækkelsesbevægelser, blandt andet den ”Herrnhuttiske.”
Johan Hus’ motto: Sandheden sejrer!
Trofaste kristne: Søg sandheden, hør sandheden, lær sandheden, elsk sandheden, hold fast i sandheden og forsvar sandheden indtil
døden.
Falske rygter opstod om at Johan Hus skulle have sagt: Der er fire personer i guddommen: Faderen, Sønnen, Helligånden og Johan Hus.
En lille tilføjelse
fra Johan Hus´ ungdomstid. Han var vidne til to åndsfyldte kristne der kom til byen. De kom fra England. I Prag begyndte de at forkynde Jesus og midt på torvet lagde de store tegninger som fangede folks opmærksomhed. Den ene tegning
var Jesus da han red på et æsel ind i Jerusalem, fattig; men fuld af Guds herlighed. Den anden tegning viste paven på sin trone med al sin pomp og pragt med alle tjenerne rundt om ham; men uden Guds herlighed. Religion skaber ikke Guds herlighed;
men troen på Jesus. Det vækkede Johan Hus og han begyndte at læse Guds ord. Han fik fat i John Wycliffes skrifter og vækkelsens ild blev tændt i hans hjerte. Johan Hus var frikirke præst frelst af Guds nåde. Frikirkepræst
i Prag midt i det katolske mørke. Johan Hus forkyndte med stor frimodighed frelse ved tro på Jesus. Bibelen var hans eneste sande kilde.
Johan Hus blev 46 år. Han faldt på knæ foran alle sine
fjender da han blev dømt til døden. Biskopperne og præsterne hånlo.
En anden person der hed Savonarola (1452-1498) forkyndte i Firenze i Italien. Den største kirke kunne ikke rumme alle som
ville høre ham, og en kraftig vækkelse fejede bort al letsindighed, underholdning og verdslighed.
Denne mand havde en profetisk tjeneste. Paven forbød ham at tale. Savanarola sagde: Guds Ord er som en
ild inde i mig. Giver jeg den ikke fra mig, fortærer den marv og ben. Den sidste slutning på krigen bliver sejr, den første bliver død.
Savanarola blev henrettet; men profetien han frembar blev
opfyldt. I århundrede fremover skulle ilden tændes mange steder med en styrke som aldrig før. I Tyskland blev der nu født en lille dreng. Han hed Martin Luther.
Mange er gået forud og har
kæmpet troens gode strid. Vi har det godt i dag. Husk at sige Gud tak for det han har tilvejebragt for vor tid. Vi har vel ikke tænkt at sætte det hele over styr?
NB. Glad for at jeg ikke levede på
den tid, for så havde jeg nok været henrettet for længst.